Hop til hovedindholdet

Skoemagerkroen logo

Fra fedtegrever til højtbelagt, med Ole Troelsø og Hella Joof


Dato og tid

Fredag d. 29. marts 2019 kl. 18:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 28. marts 2019 kl. 23:50

Sted

Skoemagerkroen, Landevejen 4, 4060 Kirke Såby Skoemagerkroen
Landevejen 4
4060 Kirke Såby

Fra fedtegrever til højtbelagt, med Ole Troelsø og Hella Joof


Arrangementsbeskrivelse


I samarbejde med Ole Troelsø, madanmelder og smørrebrødsentusiast, inviterer vi dig indenfor til en helt speciel aften i kroens stemningsfyldte lokaler. I løbet af aftenen vil du blive klogere på smørrebrødets udvikling og smag op gennem tiden, og både øjne, ører og smagsløg skal udfordres og begejstres denne aften.

Ole Troelsø fortæller om hvordan 1600-tallets danske rundtenom i 1800-tallet udvikledes til en verdenskendt specialitet som stod stærkt op gennem 1900-tallet indtil 1970'erne, hvor populariteten faldt. I 00'erne fik smørrebrødet imidlertid en rennæssance, og såvel popularitet som kvalitet er nu højere end nogensinde før.

Her på Skoemagerkroen deler vi den store begejstring for smørrebrød og er stolte og beærede over at være blevet bemærket som en af Danmarks bedste smørrebrødsrestauranter. Vi vil meget gerne dele vores entusiasme for den gode og rene smag fra de fantastiske råvarer lokalområdet byder på, og vi håber derfor I vil komme og tilbringe aftenen sammen med os.

Aftenen byder på 6 anretninger og snacks fra vores dygtige kokke. Maden akkompagneres af friskbrygget øl fra det lokale bryggeri alt imens du vil blive sat tilbage i tid og ånd, når Hella Joof sætter stemningen med en lille iscenesættelse af tiden, hvor Holberg satte sine ben på kroen og inspireredes til at skrive Jeppe på Bjerget, og hvor smørrebrødets rejse tog sin begyndelse.


– vi håber at se jer til en hyggelig aften hvor vi sammen dykker ned i smørrebrødets historie, betydning, og smag.

 

Med i prisen følger bogen Danmarks Bedste Smørrebrød af Ole Troelsø

 

Kun et begrænset antal pladser, da aftenen skal stå i hyggens og fordybelsens tegn.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >